
|
Den direkte vej til spalterne
I de år, jeg har arbejdet i medieverdenen, har jeg modtaget i tusindvis af pressemeddelelser og henvendelser fra virksomheder og kommunikations- bureauer. Kvaliteten af det kommunikationsarbejde er svinget fra det næsten katastrofale til det perfekte.
Alt for mange spilder deres tid og penge, når de forsøger at sikre sig den livsvigtige spalteplads eller sendetid i medierne. Kommunikationen er nemlig ofte for ringe, uanset om det udføres af virksomhedens egne medarbejdere eller af konsulenter til +1000 kroner i timen. Det kan gøres bedre, og det skal gøres bedre. Midlet kan være en gennemarbejdet mediestrategi, hvor vi i fællesskab når frem til en plan for hvilke budskaber, vi skal kommunikere ud, hvem der er modtagere, og hvordan de skal have budskabet. Det kræver næse for den gode historie og indsigt i, hvor det er muligt at komme igennem med hvad. Vi har begge dele, og vi er gode til at bruge vores viden. Men ikke for enhver pris. Hvis vi vurderer, at jeres historier ikke er gode nok til at ramme spalterne eller sendefladen, tager vi ikke opgaven. Resultaterne er vores motivation, uanset om der er tale om en forsidehistorie i dagbladet Børsen eller en tospalter i den lokale ugeavis. Og historierne findes, det er der ikke tvivl om. Hvis du foretrækker det, hjælper vi selvfølgelig med at grave dem frem. Derfor er du sikret den bedste og mest målrettede rådgivning, hvis du vælger et samarbejde med Kræmer Kommunikation. |
![]() |
| STEEN KRÆMER RASMUSSEN • SKEJBYTOFTEN 35 • 8200 ÅRHUS N • TLF. (+45) 86 19 90 10 / 50 10 90 10 • STEEN@KRAEMER.DK |