
|
Målrettet undervisning
Jeg er ikke i tvivl: Dialogbaseret undervisning stikker til enhver tid forelæsninger og tavleundervisning.
Hvis kursister eller studerende deltager aktivt og kritisk i dialogen, er udbyttet mange gange højere end ved traditionel undervisning. Udfordringen er bare, at det stiller krav til underviseren. Det er ikke nok at møde op med en undervisningsplan på ti A4-ark. Den gode underviser forstår både stoffet og kursisterne for på den måde at gøre situationen vedkommende for alle. Så vedkommende, at deltagerne i undervisningen af sig selv tager aktiv del i den debat, der altid opstår. Nogenlunde sådan er den filosofi, jeg har undervist efter i en årrække - og altid med tilfredse kursister og flotte evalueringer. Mangler I en underviser til et kortere eller længere forløb inden for kommunikation, sprog, skrivning, journalistik og/eller PR, står jeg til rådighed. Under punktet 'kurser' i hovedmenuen finder du i øvrigt fem kommunikationskurser, der ligger klar til brug. |
| STEEN KRÆMER RASMUSSEN • SKEJBYTOFTEN 35 • 8200 ÅRHUS N • TLF. (+45) 86 19 90 10 / 50 10 90 10 • STEEN@KRAEMER.DK |